Bytte bytte købmand

De fleste mennesker kender til det gode gammeldags kræmmermarked, hvor kræmmerne står med deres bod og sælger ud af brugte sager. Det er tit muligt at gøre en god handel, og hvis man er heldig, så får man også noget nogenlunde brugbart med hjem. Konceptet er ganske simpelt: En person sælger noget til en anden, som vedkommende ikke selv bruger længere. Den nye ejer gør en god handel, og den gamle ejer tjener en skilling eller to.

Dette koncept er, som så mange andre ting, blevet overført til internettet. Her findes forskellige online markeder, hvor danskerne leger bytte bytte købmand med egne ejendele. Sider som den blå avis, gul og gratis samt qxl bugner af ting, som folk gerne vil skille sig af med til glæde for andre, der leder efter præcis den ting. Internettet adskiller sig dog fra det gængse kræmmermarked, da tingene på internettet ofte er i rigtig god stand.

Også inden for tøj er det blevet hyppigt at sælge ud af sin gamle garderobe. Selvom det generelt er nemt at finde nyt, billigt tøj på nettet, er det blevet populært at købe hinandens tøj med henblik på at kan købe lidt dyrere designertøj til lave priser. Trendsales og ebay er gode bud på sider, hvor du kan finde brugt designertøj til lave priser. Du skal selvfølgelig altid sørge for at få nogle retvisende billeder af tøjet, inden du køber det, og du kan med fordel også nøjes med at vælge verificerede forhandlere, hvis du er lidt skeptisk omkring handlen. Ikke desto mindre kan der være rigtig gode penge at spare, hvis du er frisk på at kaste ud i rollen som vaskeægte kræmmer.