Elsker mit arbejde

0
Elsker mit arbejde

Mit arbejde er mit liv. Jeg elsker det. Jeg er ikke bange for at bruge 16 timer i døgnet på det. Det, som jeg især elsker, er, at jeg kan se, at jeg skaber noget, som folk bliver glade for. Jeg er selvstændig smed og laver en masse ting for folk, som gerne vil have noget specielt. Det kan fx være en havelåge, eller et gitter. Jeg bruger meget tid på at designe det, så det bliver helt rigtigt til dem, og derefter bruger jeg faktisk ikke så lang tid på at fremstille det. Jeg har jo alle de stykker værktøj, der skal til, for at jeg kan forme jernet. Det, som er det besværlige, er, at når jernet er formet, så skal det gøres fint og rent. Det hader jeg. Det betyder, at jeg skal file høvle og slibe, så jernet ser blødt og lækkert ud. Det tager lang tid.

Elektrisk værktøj

Man kan godt få el-værktøj her til at gøre de skridt i processen, men jeg er måske lidt gammeldags. Jeg kan godt lide, at det er håndværk hele vejen igennem. Så jeg bruger min energi på at file og høvle. Når jeg taler om at høvle, så mener jeg ikke, at jeg står ved en af de der tømreres høvlebænke og høvler jernspåner af. Nej, det, jeg tænker på, er, at jeg høvler med forskellige sliberedskaber. Det kan være en grov fil, som er håndholdt. Det kan også være en professionel slibemaskine, der har et slibebånd med et meget groft stykke sandpapir. Det kommer helt an på opgaven, jeg er i gang med.

Elektrisk høvl

Det kan være en smertefuld proces. Især hvis jeg bruger den elektriske høvl, jeg har. Metallet – eller jernet bliver jo hårdt jo længere man arbejder med det. Derfor skal det blødgøres. Det sker, ved at det varmes op over ild – eller i en ovn. Det er varmt (og helt fedt, at arbejde ved her i vinterkulden), men man skal passe på. Man skal nemlig have de rigtige tænger til at hive jernet ud af ilden med. Og har man ikke det, så kan man brænde sig noget så grusomt. Det skete for mig forleden. Jeg stod nede i smedjen og skulle opvarme et stykke jern, så jeg kunne høvle det. Og hvad skete der? Jeg glemte mine beskyttelseshandsker og tog chancen: Hev bare jernet ud af ilden med de bare næver. Det skulle jeg ikke have gjort. Hånden, der greb om jernet, blev forbrændt. Jeg nåede lige at lægge det op på min høvlebænk, inden jeg mærkede smerten. Men derefter var der ikke andet at gøre end at tage direkte ind på skadestuen. Min hånd blev vasket forbundet, og nu er jeg ikke i stand til at høvle jernet, sådan som jeg havde planlagt at gøre. Det må vente i nogle uger. Heldigvis ved jeg, at jernet nu er blødt og medgørligt. Men fremover vil jeg måske hellere bruge et stykke el-værktøj til at slibe jernet ind til formen, jeg vil skabe. De findes og er effektive. Man skal bare lære at beskytte sig.