Jeg er fotograf og driver et lille firma hvor jeg tager billeder til flyers af forskellig slags, for eksempel var jeg i går ovre på cirkuspladsen for at tage billeder af cirkusteltet, elefanterne og klovnene, i morgen skal jeg ud på et bryggeri, som har bestilt billeder af en ny øltype, som blandt andet skal lanceres via flyers på restauranter og barer.
Min samarbejdspartner er et trykkeri på Frederiksberg, hvor jeg kommer jævnligt med bestillinger på trykning af mine flyers. Der hersker en dejlig stemning på trykkeriet, og jeg tager mig altid tid til at drikke en kop kaffe og sludre med medarbejderne. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg er fascineret af trykkeriets tekniske muligheder, og når jeg fortæller, at jeg kan huske karbonpapir og spritduplikatorer, trækker de på smilebåndet og ser ud, som om de tror, jeg lyver.
Men heldigvis er mange arbejdsgange blevet betydeligt lettere gennem årene, takket være den teknologiske udvikling, det er jo selv samme udvikling, der er sket inden for mit eget fag. Med hensyn til både trykt materiale og fotos er kvaliteten også bedret betydeligt, og en bestilling kan hurtigt udføres.
Det er trygt at have et professionelt firma i ryggen som trykkeriet på Frederiksberg, jeg er jo dybt afhængig af en god kvalitet, for i dag er der benhård konkurrence i mit fag, så det er et must, at mine produkter er af høj kvalitet og leveres tiden. Er de ikke det, risikerer jeg at miste kommende ordrer og dermed mit job.