Hilsen fra Albanien

0
Hilsen fra Albanien

Jeg fik et brev i går. Du ved sådan et rigtigt brev. Med frimærke og konvolut og håndskrevet adresse udenpå. Og fint håndskrevet – med blåt blæk. Det sker meget sjældent, at jeg modtager sådan et brev. Det meste af min korrespondance sker jo via e-mail. Men der dumpede der altså et fint, håndskrevet brev ind i min fysiske postkasse. Der var ikke noget navn på konvolutten fra afsenderen. Kun en adresse. Et eller andet sted i Tirana. Jeg åbnede konvolutten. Brevet var skrevet på lidt hjælpeløst engelsk. Og det var fra en ung mand fra det albanske landshold i basketball.

En sportsskade

Han er – eller var – en af Albaniens bedste basketballspillere. Essensen af hans brev var, at han ville sige tak til mig for al den hjælp, jeg havde givet ham, da han kom til skade for godt 2 år siden. Og at han nu er ved at uddanne sig til fysioterapeut. Jeg blev meget rørt over at få brev fra ham.

Jeg mødte ham, fordi jeg skulle tolke for det albanske basketball‐landshold, da de spillede mod Danmark tilbage i 2018. Jeg skulle bistå med at tolke for holdets leder, hvis der nu skete et eller andet. Det var en lidt kedelig uge dernede i Næstved, hvor kampen blev spillet. Jeg er ikke ligefrem fan af basketball, så at sidde der og se på, at de trænede, inden selve landskampen blev spillet, var ikke just spændende. Ud over at jeg lærte nogle gode kraftudtryk på albansk!

Alvorlig skulderskade

Men der skete så noget dagen lige inden kampen. En af deres spillere gled på gulvet under træningen og fik sin skulder slået helt itu. Eller ud af position. Vi måtte på hospitalet, og få ham undersøgt. Så jeg kom endelig på arbejde. Spilleren kunne jo ikke andet end albansk, så jeg måtte ledsage ham på hospitalet. Det viste sig, at ledbåndene i skulderen var blevet revet over, og han blev ikke kampdygtig til næste dag. 3 uger på hospitalet og derefter ganske langsom genoptræning. Jeg besøgte ham ofte i de 3 uger for at høre, om der var noget, han havde brug for. Et par dage inden udskrivningen bad han mig om at hjælpe sig med at finde en fysioterapeut i København. Han havde fundet ud af, at vi har dygtige fysioterapeuter i Danmark.

Sportsfysioterapi

Det var en opgave. Jeg havde aldrig selv haft brug for en sportsfysioterapeut, men løsningen var jo nær ved. Jeg hev min laptop frem og søgte efter ”sportsfysioterapi i København”, imens jeg forklarede ham, hvad jeg lavede. Vi kiggede på siden, og jeg oversatte meget af teksten for ham. Han bad mig om at hjælpe ham til at få et møde med terapeuten. Det gjorde jeg naturligvis. Så den efterfølgende måned, var jeg til sportsfysioterapi med min albanske kammerat. Efter en måned rejste han tilbage til Albanien. Han havde fået et sæt øvelser med sig, og nu efter godt 2 år er han så ved at uddanne sig. Han skrev også, at han ikke længere spiller basketball på eliteplan. Men hans erfaring hos fysioterapeuten med især genoptræning havde givet ham inspiration til selv at blive terapeut, så han kan hjælpe andre i Albanien.