Hvad er XML egentligt?

0
Hvad er XML egentligt?

Har du hørt om XML? Jeg tror, hvis man arbejder lidt med computere, lidt mere end blot at vedligeholde excelark i en økonomiafdeling så har man nok hørt om XML, og det er med god grund. XML er faktisk idag hele grundstenen i vores computerprogrammer. Rigtigt mange systemer er idag opbygget omkring XML filer, da dette er en åben standard i ren tekstformat. Det vil sige, alle kan læse det og alle kan bruge standarden.

Jeg kan huske jeg så det for første gang for omkring 15 år siden. Der var det meget tæt på at være et mirakel, og jeg fattede ikke helt at det nogensinde ville blive et hit. Her 15 år senere, må jeg bare sige at jeg ser det hver eneste dag i alle programmer. Alt fra Word 2010 til Exchange server og over Dynamics er gennemsyret af XML fra ende til anden.

Som den almindelige bruger, så ser man selvfølgelig ikke nødvendigvis XML data. Med mindre, man begynder at bevæge sig lidt ned i det nye filformat i officepakken. Hvis man kigger nærmere på det, så vil man faktisk opdage at alt lige fra formatering, til sideopsætning og ikke mindst menuer i dokumentet er defineret i XML format. Det er faktisk således at omdøber man filen docx. til at ende på cab eller zip så vil der åbenbare sig en hel ny verden, hvor alle XML filerne er indeni.

Så som jeg startede med at sige – XML kan ikke nødvendigvis undgås i dagens IT verden. Vi bruger det allesammen – enten bevidst eller ubevidst!