Hvor meget kan man stole på tests?

Jeg er netop blevet færdig med at læse en artikel omkring den kendte Ticket to Heaven flyverdragt er blevet testet gennem flere omgange af både danske og svenske organisationer og når det kommer til vandtæthed så scorer de meget lavt. Men det er egentlig ikke det underligste. Det der er mest mærkeligt er, at de værdier som man har målt er markant lavere end de værdier som selskabet selv opgiver på deres hjemmeside.

Er man kynisk så giver det sikkert fin mening, men søger man lidt dybere så finder man ud af, at firmaet har gjort en masse for at gøre flyverdragterne gode og sikre. De bliver testet af flere omgange og leder man i diverse fora så er der næsten kun positive udtalelser fra mødre til børn der bruger TTH flyverdragterne.

Så betyder det at de forskellige tests er forkerte eller at man har gjort det på en forkert måde? Havde det været en enkelt test, så kunne man måske tro det, men når der er tale om 3 forskellige og de er udført med flere års mellemrum, så virker det meget mystisk.

Kigger man efter andre mærker i diverse forældre fora, så bliver der normalt ikke lagt fingre imellem når folk er utilfredse med noget og da der er ikke er særlig mange negative udtalelser omkring Ticket to Heaven, så må man antage at forældrene er meget tilfredse til trods for de dårlige testresultater. Så hvad er rigtigt? Jeg må indrømme at jeg er meget i tvivl.