Jeg har en rigtig god kammerat. Han er ret sej. Og sjov. Han har dog en vane, som jeg bare ikke forstår. Han kan godt lide at gå med smykker. Du ved sådan nogen, der får én til at tænke på vikinger og keltere. Nu er der så det, at jeg skal finde en fødselsdagsgave til ham. Egentlig havde jeg tænkt at give ham et bil‐magasin. Der findes ét, som han er rigtig glad for: Classic Porsche. Men jeg har ikke kunnet finde det i den lokale kiosk. Faktisk er jeg også ret sikker på, at der er andre af hans kammerater, der giver ham det. Så jeg må finde på noget andet.
Smykker?
Og ja, selvom jeg ikke selv bryder mig om at gå med smykker, så vil jeg faktisk prøve et finde et smykke til ham. Der ligger en butik inde i centrum, som har specialiseret sig i at sælge smykker til mænd. Jeg vil tage ind til den og se, om jeg kan finde et mandesmykke. Jeg har en klar idé om, at det skal være en halskæde. Men inden jeg tager derind, skal jeg lige kigge lidt på nettet først. Jeg vil jo ikke stå der i butikken og kvaje mig. En ring får han ikke. Jeg ved ikke, hvilken størrelse han bruger.
Øreringe til rigtige mænd
Jeg ser på billeder og finder et par øreringe til mænd, som jeg selv synes, er ret flotte. De kunne godt være en god gave til ham. Har han huller i ørerne til dem? Jeg kan lige pludselig ikke huske det. Jeg kan slet ikke huske at have set ham gå med øreringe. Jeg ringer op til shoppen og forklarer dem situationen.
De fortæller mig, at de kan lægge et byttemærke ved, så hvis han ikke vil have dem, så kan han bare komme og bytte dem. Det er en ret fed shop – den der Marjoe!