Min Dremmel

0
Min Dremmel

Det var en af de gaver, jeg blev allermest glad for den seneste juleaften, da min kone gav mig det helt store tilbehørssæt til min Dremel maskine, som jeg selv købte for et halvt års tid siden. Jeg har brugt den meget, men nogle gange er jeg stødt på, at jeg ikke har haft det helt rigtige tilbehør at sætte på maskinen.

Sådan var det for eksempel sidste efterår, da jeg havde besluttet mig for at friske op på de metalstolper, der bærer vores havehegn. De skulle have en gang maling, så de ikke blev mere angrebet af rust, end de allerede var i forvejen.

Men det var ikke den nemmeste sag af verden at få fjernet rusten fra stolperne. Jeg startede med at slibe dem med almindeligt sandpapir og håndkraft, men det gik hurtigt op for mig, at det ville tage mig uforholdsmæssig lang tid at få rusten slebet af alle stolperne.

Så kom jeg i tanker om min Dremel maskine, hvortil der hører nogle slibesten. Det gik også meget bedre, men det var ikke den perfekte størrelse af slibesten, jeg havde til det job. Men det gik da, og efterhånden fik jeg slebet alle stolperne pænt blanke.

Det holdt heldigvis tørvejr hele den weekend i oktober, så jeg nåede også at få stolperne malet, mens jeg måtte vente til den efterfølgende weekend med at montere de hegnssektioner, jeg først havde afmonteret.

Men nu står det hele flot, og her til foråret behøver jeg bare en rengøring med min højtryksrenser.