Stormvejr og mobil internet

0
Stormvejr og mobil internet

Indtil for et halvt år siden boede min kone og jeg midlertidigt i vores sommerhus, mens vores nye hus blev bygget på en grund, vi havde haft et godt øje til i flere år og så endelig fik mulighed for at købe. Ude i sommerhuset var vi nødt til at have mobilt bredbånd, fordi der ikke var andre muligheder. Det fungerede faktisk også udmærket, så vi led ingen afsavn med hensyn til vores adgang til internettet.

Da vi så flyttede ind i vores nye hus, havde jeg lidt travlt arbejdsmæssigt, så jeg udskød at få bestilt almindeligt bredbånd, for vores mobile bredbånd fungerede også rigtig fint i det nye hus. Vi oplevede faktisk en forbedring i hastigheden i forhold til vores oplevelse ude i sommerhuset, men det viste sig da også, at den sendemast, vi var koblet på, stod ganske tæt på vores hus.

Der skulle en voldsom efterårsstorm til at få mig til at bestille bredbånd via kabel. Der skete det en aften, mens stormen suste udenfor vores vinduer, at vores internetforbindelse pludselig gik død. Det var noget uheldigt, fordi det skete, mens jeg sad og arbejdede og havde brug for en internetforbindelse. Men der var intet at gøre, forbindelsen var totalt væk.

Det viste sig dagen efter, at et stort træ var væltet og havde beskadiget den sendemast, der gav os mobilt bredbånd, og det var årsagen til afbrydelsen af signalet. Jeg skyndte mig at bestille det billigste bredbånd, jeg kunne finde via telefonen, så nu er vi sikret mod storm.