Moster dater

0
Moster dater

For mange år siden svarede min moster på en kontaktannonce i en søndagsavis. Hun ville prøve at finde lykken via den metode. Der kom hurtigt svar fra den mand, som søgte en kæreste, og et møde blev arrangeret. Min moster skulle besøge ham på hans bopæl for at drikke eftermiddagskaffe, og da hun kom hjem, fortalte hun, at mødet havde været en fiasko. Manden levede ikke op til den beskrivelse, han havde givet af sig selv, han havde løjet om sin alder og udseende, men endnu værre havde han et hjem, som var misligholdt og snavset, og han manglede vist i virkeligheden bare en husmoder til at udføre et stykke arbejde.

Kontaktannoncer i blade og aviser findes næsten ikke mere, i dag er det ulig nemmere at finde en passende partner via netdating, og det er der rigtig mange, der benytter sig af. Fordelene ved at bruge dating sider er, at man kan lægge sin profil ind sammen med et billede og samtidig beskrive, hvilke krav man stiller til en potentiel kæreste. Derfor kan der søges efter præcise egenskaber og stilles konkrete krav til eventuelle interesserede, samtidig er det rart at se et billede af både den der søger, og den der svarer.

Personligt synes jeg, at den udvikling, der er sket med muligheden for dating på nettet, er positiv, for metoden er mere sikker end kontaktannoncerne i aviserne, man har mulighed for at chatte og skype med interesserede bejlere og finder på den måde hurtigt ud af, om man matcher vedkommende.