Nyt bruseforhæng

Det har været en begivenhedsrig dag, kan jeg roligt sige. Den startede som sædvanligt med, at jeg stod op og gik i bad. Det vil sige, at jeg ikke gik i bad lige med det samme. Badeforhænget derude var nemlig faldet ned. Jeg har sat sådan en stang med sugekopper op, som badeforhænget hænger på. Den stang var faldet ned. Af en mystisk grund. Jeg kunne ikke regne ud, hvordan det kunne ske. Inde i stangen sidder der jo en fjeder, som ligesom presser stangen ud og sætter den i spænd imellem væggene.
Så jeg måtte starte min dag med at få sat stangen op først.

Træls start

Det er en lidt irriterende opgave at få tidligt om morgenen. Først skal man nemlig pille alle de der ringe, som et badeforhæng hænger på stangen af. Dernæst skal man så til at stå og balancere med stangen for at få den op i tilstrækkelig højde. Og den skal jo også helst hænge parallelt med gulvet. Ellers kan det være lige meget. Så der gik noget tid med det. Bagefter skulle jeg så til at sætte alle ringene på stangen og derefter mit badeforhæng. Jeg opdagede i øvrigt, at der var en revne i det. Hvor den revne er kommet fra, ved jeg ikke – men nu forstår jeg, hvorfor der har været en lille pyt vand på gulvet, og som man kan glide på. Men jeg fik altså mit morgenbad. Og så var det ellers bare med at komme ud ad døren. På arbejde.

Nyt badeforhæng

I min frokostpause gik jeg så i byen. Jeg er jo nødt til at købe et nyt badeforhæng hos Egesgave, så jeg kan kassere det gamle. Det var ikke så svært at finde et nyt. Og ikke så dyrt. Jeg købte et stribet et. I gode glade farver. Det kan måske hjælpe lidt på de morgensure derhjemme.

Efter arbejde kørte jeg så hjem. Og fandt min søn og hans ven ved pc’en. De spillede et eller andet spil. Havde været en tur i køleskabet. Der var marmelade på køkkenbordet. Og der var spildt cola på det. Jeg blev sur. Råbte og skældte ud. Her går jeg og knokler for at holde huset nogenlunde pænt, og så er de bare helt ligeglade. Krummer fra afskåret brød, marmelade og cola på køkkenbordet. Der blev slukket meget hurtigt for pc’en. Og så blev de sat på rengøringsarbejde. Sur mor. Ja. Men altså.

Han ved det jo godt

Min søn ved godt, at han skal rydde op efter sig selv. Og når jeg er træt efter en lang dag med arbejde og ophængning af badeforhæng, så skal der ikke meget til. Min søn og jeg er ikke blevet helt gode venner endnu efter et voldsomt skænderi. Han ven er gået hjem til sig selv. Han kunne godt mærke, at jeg ikke var glad for roderiet. Nu kan jeg så begynde på at pille det gamle badeforhæng ned. Og sætte det nye op. Og det skal gå hurtigt. Jeg skal jo også have middagen parat. Det er meningen, at vi skal fejre min mands fødselsdag. Men har jeg lyst?