Jeg har sat min finger på danmarkskortet. Den landede lige ved siden af Aarhus. Og ved du, hvad det betyder? Det betyder, at vi skal bo der. Vi skal flytte. Netop. Det er på tide, at vi rykker teltpløkkerne op – og kommer videre. Vi har boet her i Haslev i mange år, men nu er den lille, hyggelige by ved at komme for tæt på Køge. Alle københavnerne er ved at flytte hertil. Atmosfæren er fyldt med stress og jag. Det gider jeg ikke. Ikke i en provinsby. Nej, så vil jeg hellere bo i en storby, hvor man ved, hvordan man holder stress i skak.
Århus er byen
Aarhus står for mig som den by. Hyggelig. Stor. Kultur. Søde og venlige mennesker, der ikke stresser. (Måske blev fingeren ikke sat helt tilfældigt på danmarkskortet? – hvem ved?) Vi flytter i hvert fald.
Så hvor finder jeg et flyttefirma i Aarhus, som kan hjælpe mig med det? Helst et firma, der kan komme og hjælpe mig med at pakke alle vores ting ned. Og som også hjælper med at stille dem op igen. Det er heldigvis ikke så mange ting. Men det er tunge ting.
Pianoet til opmagasinering?
Især mit piano. Det skal ikke stilles til opmagasinering i et depotrum i Aarhus. Jeg spiller på det hver dag. Det er det møbel i vores bolig, som bliver brugt mest. (Næst efter sofaen selvfølgelig.)
I det hele taget er musik en stor del af vores hverdag. Selv er jeg ikke professionel musiker, men min søn er godt på vej mod at blive det. Vi skal med andre ord finde et stort sted i Aarhus, hvor vi kan få plads til alle instrumenterne og til et lille lydstudie. Måske skal vi lede efter et sted lige uden for Aarhus, så vi kan larme lige så meget, vi vil uden at genere naboerne.
Det bedste flyttefirma i Aarhus?
Jeg ved det ikke endnu. Det er et problem, som løser sig af selv. Når jeg først har fundet flyttefirmaet i Aarhus, som jeg vil bruge, så finder jeg hurtigt boligen bagefter. Det bør ikke være et problem.
Ja, jeg ved godt, at jeg gør tingene i den omvendte rækkefølge i forhold til, hvad mange andre mennesker gør. Men sådan fungerer jeg bedst. Normalt ville de andre jo først finde deres nye bolig. Og så flytter derind.
Min måde
Jeg gør det sådan her: Kan flyttefirmaet flytte mine ting, så skal jeg nok finde boligen. Og jeg er ikke hende, der er nøjsom. Det må gerne være en stor bolig. Mit eneste kriterie er, at den kan huse alt, hvad jeg vil have med mig og bo med. Mine møbler, mine instrumenter og mine bøger.
Resten bliver fikset. Om det så er badeværelsets bruser, der skal repareres. Ja, så gør jeg det. Om det er en væg i stuen, der skal males, ja så gør jeg det. Bare jeg kan komme afsted og leve i den nye bolig, så er det fint. Og heldigvis så ved jeg, at sådan har min søn det også. Vi skal være frie fra de sædvanlige måder og vaner, som flest mennesker lever efter og binder sig til.