I min fritid passer jeg børn for folk, der gerne vil have nogle timers samvær uden deres børn. I aften skal jeg hen til en familie. De har tre søde børn. De vil gerne have, at jeg passer dem i nogle timer, imens de går ud og spiser. Hans kone har fødselsdag, og han vil gerne give hende en dejlig middag på en af byens dyreste restauranter. De har bestilt bord til kl. 18:30, så jeg har lovet at være hos dem ca. kl. 18:00, så de kan være ved restauranten i tide.
Firmatelefonen
Jeg ved, at de senest er hjemme igen ved 21-tiden. Så det bliver en nem aften. Ok, det bliver ikke kun børnepasning, jeg skal tage mig af. Jeg har jo tidligere passet deres børn. Der bliver en del firma telefonpasning også. Hun er jo en populær kvinde, og der vil sikkert være mange, der ringer op for at ønske hende tillykke. Hun har en blog og rigtigt mange følgere. Og jeg har på fornemmelsen, at hun bevidst kun oplyser deres telefonnummer, der er på det faste net. Jeg kan godt forstå hende. Hun kan jo ende med at skulle sidde og tale i telefon med alle mulige mennesker, hvis hun oplyser sit mobilnummer. Og det har hun sikkert ikke lyst til på sin fødselsdag – det er ikke dagen for en travl telefon.
Har prøvet det før
Jeg har prøvet det før. Jeg tager pænt imod beskeder og skriver dem ned. I aften bliver det nemt. Jeg skal bare ønske hende tillykke med fødselsdagen fra hende eller ham, der ringer op. Så det bliver til en liste med titlen: Tillykke, fra: En lang liste af navne og kælenavne. Jeg skal bare lige huske at sige til hende, at jeg ikke passer telefonen, når deres mindste skal mades. Det må hun finde sig i. Jeg er dog sikker på, at det er helt ok med hende.