Rampe gjorde forskellen

0
Rampe gjorde forskellen

Min far sidder i kørestol. Det har han gjort i nogle år nu. Det har været svært for ham at lære, at han ikke kan være 100% selvstændig og uafhængig af hjælp fra enten min mor, eller en af os. Men han er ved at lære, at han kan have et godt liv. Også selv om han er lam fra taljen og nedefter. Han forbander stadigvæk sig selv, fordi han kørte med alkohol i blodet. Han siger dog, at han er taknemlig for, at ulykken ikke gik ud over andre end ham selv. Vi forsøger at fortælle ham, at selvom han dummede sig, så elsker vi ham altså stadig.
Men her på det sidste kan jeg mærke, at han er gladere.

Kørestolsrampe!

Jeg tror, det har noget at gøre med, at han har fået sådan en rampe til kørestole, som kan klappes sammen, og han kan faktisk have den med sig. Den gør, at han kan komme op ad trapper. Uden ret meget besvær. Og det betyder meget. Han går nemlig til nogle aftenskole‐kurser, som bliver holdt de mærkværdigste steder.

Ikke altid nemt

Og det er ikke altid, at der er nem adgang til de steder for folk, der sidder i kørestole. Men efter, at han ikke behøver at bede min mor om at køre ham til den ene eller anden aktivitet hele tiden, så er han ligesom blevet mere glad. Det er virkeligt dejligt. Og min mor er også glad. Hun har fået lidt mere tid til sig selv, og sine egne aktiviteter. Det er en utrolig forskel, hvad en forholdsvis enkel og lille ting kan gøre. Efter at min far fik en af de her kørestolsramper, som han faktisk selv kan transportere med sig, så er hans livskvalitet bare blevet meget bedre. Ja. Her i min familie er vi altså taknemlige for, at der findes opfindsomme mennesker derude.