Jeg er lige kommet ind ad døren. Jeg har fri. Jeg styrter ud på toilettet. Jeg har simpelthen ikke haft tid til at komme ud og tisse af hele dagen. Vi har haft hamrende travlt nede i receptionen, hvor jeg arbejder. Firmaet holdt sådan et event for alle deres forretningspartnere, og det har vrimlet med folk hele dagen. Nogle ville gerne have, at vi ringede op til deres koner for at fortælle dem, at de kom sent hjem, andre ville have hjælp til at finde ud af, hvordan de kom fra vores hovedsæde ind til det eller det sted. Og vi, min kollega og jeg forsøgte at hjælpe dem så godt, vi kunne.
Sådan er jobbet
Det er en del af vores job. Receptionsservice hedder det. Men det har altså medført, at vi begge to blev ret stressede i løbet af dagen. Gæsterne var mange, og vi blev hele tiden afbrudt i vores arbejde. Det var faktisk kun i frokostpausen, hvor de fik lækker mad ved en buffet, at vi kunne varetage nogle af de andre opgaver, som vi også laver. Fx at styre firmaets lederes kalendere. Eller få opdateret nogle rapporter. Du ved sådan noget kontorservice, som man ellers godt kan få et bureau til at udføre. Så i morgen får vi endnu en travl dag. Vi skal jo nå alt det, som vi ikke nåede i dag – plus det, som vi skal nå i morgen.
Ualmindelig travlt
Jeg kunne godt tænke mig, at lederne lige tænkte lidt over det. Vi har ualmindeligt travlt, når de laver den her slags events. Og det gør de tit. De mener, det er en god måde for dem at holde deres forretninger ved lige på. Muligvis. Det skal jeg ikke kunne sige. Men på de dage, hvor der er et event, kunne de så ikke lave en aftale med et bureau, der kan udføre nogle af opgaverne, så vi kan koncentrere os om at servicere deres gæster?