Reparation af stråtag

I sommers flyttede vi fra Jylland til Fyn. Det er måske et led i en proces, der ender på Sjælland og i København. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at vi har fundet verdens dejligste sted på Fyn. Og huset, vi købte, er også verdens dejligste. Det er en gammel, nedlagt præstegård. Sådan et fuldkomment glansbillede‐hus med stråtag, stor, smuk have og en smuk kirke kun 300 m væk. Kirken er nedlagt. Byen er lille, men har gode forhold. Her er en god skole og en god børnehave. Indkøb af dagligvarer er nemt, men skal vi have tøj eller sko, så skal ind til den nærmeste, større by.

Stråtækt idyl

Huset, som vi bor i, har stråtag. Selvfølgelig. Det skal gamle præstegårde på Fyn have! Men vi var sådan set ikke klar over, at stråtaget skulle repareres, da vi købte huset. Vi havde jo ingen forudsætninger for at kunne se det. Men vi lærte det hurtigt. Lige da vi var flyttet ind, lagde vi mærke til, at det kriblede oppe i taget. Mus tænkte vi, så vi satte fælder op. Det hjalp bare ikke og en dag, lagde jeg mærke til et hul i stråtaget. Lige der ved siden af en af træets store grene.

Hvem kan reparere det?

Så jeg spurgte nede i landsbyen. ”Hvor kan man få hjælp til reparation af stråtag.” Lederen af supermarkedet fortalte mig, at jeg skulle kontakte en tækkemand. Han kunne dog ikke lige huske navnet på sådan en. Så da jeg kom hjem, måtte jeg lede. Safari blev min løsning. Jeg søgte efter ”Tækkemand og stråtag på Fyn” og fik derigennem kontakt til en rigtig dygtig håndværker. Han kom og kiggede på skaden. Den blev repareret, og samtidigt fik jeg et godt råd: Jeg burde skære det store gamle træ, der står lige ved siden af huset ned. Det kan vælte i en storm og skade træet endnu mere end det allerede, havde gjort.