Har du brug for at sende et aflangt, men smalt objekt til en kunde eller en bekendt, så har du helt sikkert allerede oplevet, at hvis du bruger et rundt paprør, så skal du betale mere i porto, end du skal, hvis du bruger et firkantet paprør. Du har også fået forklaringen, da du spurgte om, hvorfor på posthuset: Det har noget at gøre med, at runde paprør og plakatrør kan trille, og det kan være svært for den, der scanner at læse, hvor paprøret skal sendes hen. Det koster derfor ekstra, fordi personalet i pakkecenteret er nødt til at foretage indlæsningen manuelt. Et firkantet paprør triller ikke rundt. Rimeligt nok. Og hvem vil ikke gerne spare lidt på portoen? Du har derfor valgt at købe firkantede paprør fremover.
Nem emballage
Og det er ganske fornuftigt. Især hvis du ofte sender ting, der kan forsendes i lange rør (ikke kun plakater). Du vil nemlig hurtigt opdage, at de firkantede paprør er nemmere at arbejde med. Og de er lige så sikre som de runde. Men der er også en anden fordel ved firkantede paprør: Der er mindre rod på hylden, hvor du har placeret paprørene. Og ja, du har da også opdaget, at der faktisk er bedre plads på hylden, når du lægger paprørene på den. De stabler ligesom bedre. Du sparer simpelthen plads på hylden. Og her er der så endnu en fordel: Du har mulighed for at kunne købe flere paprør, som du allerede har sikret plads til, og dermed kan du få en større rabat, fordi du alligevel køber i store mængder. De firkantede paprør giver dig derfor tre fordele:
1. Besparelser på porto.
2. Plads – og meget vigtigt: Orden – på hylderne ude på lageret, hvor indpakningen af produkterne også sker.
3. Bedre mængderabatter, når du køber de paprør, I har brug for.
Brug korrekt emballage
Nr. 2 er i virkeligheden også en besparelse:
Tid er jo penge. Og fordi der er orden på hylderne, og alle kan finde netop den emballage, der er brug for til forsendelse, så går pakkearbejdet hurtigere. Der kan simpelthen sendes flere varer ud. Og det er jo en fordel: Ingen sure kunder, fordi der går lidt for lang tid, inden deres pakke bliver sendt.
Så ja, hvis du ikke har firkantede paprør endnu, så må du hellere se at få gjort noget ved det.
Måske tænker du, at du kan gøre det samme med trekantede paprør. Det kan du da også godt. De kan stables på en måde, så der er orden på hylderne. Men vær opmærksom på to ting:
1: De trekantede paprør har ikke helt den samme kapacitet som de firkantede. Faktisk kun den halve. Du kan selvfølgelig indkøbe dobbelt så mange, uden at det vil optage mere plads. Men!
2: Trekantede paprør kan også falde ned og dermed skabe rod på hylderne. De ligger jo ikke stabilt på den, sådan som firkantede rør gør. Men generelt har du ret. Det er op til dig, hvordan du vil organisere din plads på lageret. Min mening er bare, at firkantede paprør er bedst.