Smart og stort til par

0
Smart og stort til par

Det var en noget besværlig diskussion, jeg havde sidste år med ejeren af den ejendom, hvor jeg gerne ville leje en mindre butik i stueetagen. Sagen var, at jeg ville være nødt til at få sat en bredere indgangsdør i butikslokalet, hvis jeg skulle kunne bruge butikken til det formål, jeg havde tænkt. Udlejer havde ikke noget imod at få udvidet den ret smalle dør, men han mente nu, at jeg skulle betale hele gildet. Det endte dog med, at vi fandt frem til en fornuftig fordelingsnøgle i forhold til de udgifter.

Sagen er, at jeg ville åbne en specialbutik med herretøj i store størrelser, og så nytter det selvfølgelig ikke noget, at butikken har en af byens absolut smalleste indgangsdøre, for mange af de potentielle kunder ville ikke kunne mase deres omfangsrige korpus ind gennem døråbningen.

Det var mine egne oplevelser fra den gang for en halv snes år siden, da jeg selv var blevet svært overvægtig, der havde givet mig ideen til sådan en forretning, for jeg oplevede mange gange, at de almindelige herreekviperingshandlere slet ikke havde smart tøj til store mænd på hylderne eller bøjlestativerne.

Efter at jeg selv har fået smidt lidt over 80 kg har jeg ikke længere selv problemer med at finde noget ordentligt tøj, der passer mig, men ideen med at imødekomme et behov hos de alt mange overvægtige har jeg puslet med i flere år, og nu skulle det altså være.

Jeg blev i øvrigt også inspireret af en anden forretning her i byen, som udelukkende handler med tøj til store piger. På et tidspunkt blev jeg gode bekendte med indehaveren og hendes mand, og de fortalte mig en del om de specielle krav, der naturligt er til den type forretning.

Den kvindelige indehaver af den forretning er selv en temmelig stor dame på et godt stykke over de 100 kg, men hun er samtidig noget af en humørbombe og har også en naturlig tilgang til at ekspedere de svært overvægtige kvinder, der kommer i hendes butik. Hun har lært mig meget om, hvordan man ekspederer mennesker, der som udgangspunkt er flove over deres udseende.

Hun tilbød mig på et tidspunkt, at jeg kunne hjælpe hende i butikken for at lære lidt om, hvordan den type kunder reagerer. Det tilbud tog jeg imod med kyshånd, og jeg lærte bestemt også en masse i løbet af de to uger, jeg var i butikken.

Vi havde især et godt salg af kjoler i store størrelser, og min bekendte forklarede mig, at de fleste overvægtige kvinder på forhånd afviser at gå i lange bukser, fordi de jo på ingen måde formår at skjule, hvor overvægtige de faktisk er. Derfor er det helt naturligt, at den slags kvinder foretrækker at gå klædt i kjoler.

Men der er dog også undtagelser, for nogle kvinder har fundet ud af, at de godt kan gå i lange bukser med noget løsthængende til at skjule den store bagdel. De vælger ofte en tunika i store størrelser til at have på over bukserne.