Sådan en regnfuld og kedelig torsdag aften, sådan som det er i dag, sidder vi bare herhjemme og flader ud. Min mand ser fodbold i TV. Han keder sig over kampen. Det er en genudsendelse. Mine børn småskændes om, hvilket spil de skal spille på deres Xbox. Selv sidder jeg med min IPad og hygger mig med at shoppe på nettet. Det er en vidunderlig ting – internettet altså. Og Google, som kan alt, er altid en stor hjælp. Måske lidt for stor i ny og næ?
Hvor om alt er, så sidder vi alle sammen i det samme rum. Hver med vores skærm foran os. Og det er helt ok. Jeg bryder mig ikke om dem, der siger, at børn kun må bruge deres mobil i en time. Det er jo ikke realistisk at få dem til det. Jeg gør selv meget ud af at forklare mine børn, at det kan være skadeligt, hvis de sidder foran skærmen i for lang tid ad gangen. Men jeg kan ikke forhindre dem i det. Jeg kan jo ikke binde dem. Eller spærre dem inde.
Skærmtiden
Og jeg indrømmer blankt, at jeg selv bruger meget tid foran en skærm. Enten på arbejdet eller herhjemme. Jeg åbner jo ikke længere en kogebog herhjemme. Alle de kogebøger, jeg har, står fint på rad og række på hylden ude i køkkenet. Skal jeg bruge en opskrift, ja så finder jeg den da på nettet. Det skal du ikke være i tvivl om.
Online shopping
Og nu sidder jeg her og leder efter forskellige ting, vi har brug for her i huset – på nettet. Blandt andet en ny salatskål. Den fine, grønne skål, som jeg elskede, kom jeg til at baldre i forgårs. Den gik i tusindvis af stykker. Og det var med salat i, da jeg baldrede den, så salaten til middagen blev ganske simpelt aflyst. Ja, middagsmenuen stod derfor kun på koteletter med ris og sovs uden salat. Katastrofe.
Men nu har jeg fundet en ny, fin salatskål. Den er også lavet af glas, men der er faktisk meget flottere end den, jeg baldrede. Inden jeg bestiller den – og det er, fordi den er lidt dyr – så går jeg ind på shoppens FAQ side og ser, om de har nogle svar vedrørende emballagen og forsendelsen af varer, vi bestiller.
Bobleplast er godt
Jeg kan se, at de skriver meget udførligt om deres miljøbevidsthed om, at de forsøger at genbruge mest af al den emballage, de får deres varer hjem i. Det er da positivt, tænker jeg. Men jeg kom altså til at grine højt, da jeg så, at de pænt skriver undskyld, hvis ikke alle boblerne i den bobleplast, de forsender glasvarer i, ikke er intakte. Deres pakkepersonale er nogle pilfingre. Og hvem elsker ikke at trykke på boblerne i bobleplast. Ok, de har ret. Og jeg tilgiver dem gerne. Bare min skål kommer frem i hel stand, og ikke smadret på grund af manglende intakte bobler i bobleplasten.
Jeg bestiller glasskålen. Skriver en note om, at de gerne må anvende bobleplast, der ikke er helt intakt. Så længe skålen ankommer hel, så er det fint.