Min søster har fået nyt job. Hun er så glad. Ja, man kan godt kalde hende for ellevild af glæde. Hun skal starte den 1. juli. Det betyder godt nok, at hun og hendes familie ikke kan komme på sommerferie i år. Men det er vist ok. Anbefalingen er jo alligevel, at man ikke rejser ud i verdenen endnu. Hun skal starte som Lean konsulent hos Leanakademiet. Det er noget, hun har arbejdet hen imod i flere år. Hun har været på en del Lean kurser og har stille og roligt oparbejdet en masse viden om det.
Er ikke helt med
Selv forstår jeg ikke helt endnu, hvad det der, Lean er. Men det gør hun. Og hun er meget entusiastisk omkring det.
Nu har hun så fået drømmejobbet. Lige siden hun først blev introduceret til Lean, har hun talt meget om, at hun gerne ville arbejde professionelt med det. Ikke bare som en in-house ansvarlig.
Sådan startede det
Det var nemlig, sådan at hun kom i kontakt med Lean. Det firma, som hun arbejdede for, skulle til at implementere Lean, og hun blev sendt afsted på et kursus. Firmaets ledelse havde udpeget hende til at stå for hele processen. Det var hun naturligvis stolt af. Men også bekymret for. Hvad nu, hvis det gik galt? Hun blev dog ganske langsomt bedre og bedre til det. Firmaet hjalp hende også økonomisk med at finansiere nogle af alle de kurser, som hun har været på. I dag er firmaet godt rustet til at køre Lean videre uden hende. Hun har derfor sagt op og fået det nye job.
Det er en virksomhed, der kun arbejder med Lean i store organisationer. Hun har valgt at specialisere sin viden om Lean inden for miljøområdet. Det, mener hun, er der en stor fremtid i. Jo mere miljøbevidste vi bliver, jo flere virksomheder, vil der være, som gerne vil være mere grønne.