For op imod 40 år siden havde jeg et såkaldt selvoptrækkende armbåndsur. Det fungerede på den måde, at en vægtklods inde i urkassen roterede om en akse, når man bevægede armen, og kraften fra klodsens rotation blev så brugt til at stramme urets normal fjeder. Det var smart, syntes jeg dengang, for så slap jeg jo for at trække uret op ved sengetid.
Senere kom så kvartsurene, der drives af billige batterier, som ganske vist er ret holdbare, men som dog skal skiftes ud med typisk et par års mellemrum. Men disse ure går langt mere præcist end tidligere tiders ure, og det er da godt for denne verdens urmagere, at de skal skifte batterierne på kundernes ure fra tid til anden, for ellers er der vist ikke ret meget reparationsarbejde på urene. Moderne armbåndsure er enten af så god kvalitet, at der aldrig er noget i vejen med dem, eller også har de været så billige i indkøb, at ingen kunne drømme om at bede en urmager foretage en reparation på dem. Den ville under alle omstændigheder være dyrere, end det ville være at købe et tilsvarende, nyt ur.
Noget af det nyeste indenfor armbåndsure er en kombination af det gamle, selvoptrækkende ur samt det batteridrevne kvartsur. Jeg har selv sådan et, og jeg er glad for det. Disse ure er forsynet med genopladelige batterier, og når man bevæger sig, sker der en opladning af batteriet i kraft af vægtklodsens rotation. Det er så batteriet, der driver urets visere rundt.