Jeg kan høre min far sidde inde på sit hjemmekontor, og skraldgriner. Kl. er 19:30, og jeg er ved at lægge sidste hånd på en stil, jeg skal aflevere i dansk i morgen. Han ler højt. Han havde advaret mig om, at han nok ville komme til at forstyrre mig i lektielæsningen. Men som han sagde: ”Jeg skal altså høre et foredrag i aften. Det handler om humor på arbejdspladsen med Rune Green. Vi har fået besked fra min chef om, at det er en god idé, at vi hører det.”
Et godt grin
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det faktisk er rart at høre min far grine så højt. Han har ikke grinet og haft det rigtigt sjovt i meget lang tid. Faktisk lige, siden min mor døde. Hun var syg. Det er 3 år siden. Men i aften kan jeg høre, at han griner. Han har det sjovt. Fedt. Så gør det ikke noget, at min stil ikke bliver perfekt. Jeg er ellers perfektionist. Og jeg hader at få dårlige karakterer. Men en enkelt, dårlig karakter kommer vel ikke til at være afgørende for min årskarakter. Så jeg er lidt ligeglad med stilen. Jeg glæder mig på min fars vegne. Jeg kan høre, at han sidder inde på sit kontor og klukker af grin. Det må være en ultradygtig foredragsholder, der holder foredraget. Der skal meget til for at få min far til at grine.
Det skal da fejres!
Jeg opgiver at gøre mere ved stilen. Jeg får den sendt. Bagefter går jeg ud i køkkenet. Finder en flaske vin i min fars vinskab. Jeg finder også et vinglas frem. Jeg trækker proppen ud af flasken. Stiller den på en bakke sammen med glasset og går ind til min far. Sætter bakken på bordet og smiler til ham. Han ser op på mig, smiler, giver mig en thumbs up. Jeg går ind i stuen og tænder for fjerneren.