En gang imellem, så er jeg ved at gå i spåner over, hvad jeg hører. Jeg er ansat i et sportsforbund, og bestyrelsen havde møde med ministeren, fordi de vil lave en charmekampagne for sporten. Der har været faldende medlemstal ude i de lokale foreninger og klubber. Naturligvis er det en kilde til bekymring. Topatleterne inden for sporten klarer sig virkeligt godt på internationalt plan, men hvis medlemstallet falder, så bliver mulighederne for at støtte de virkelige talenter i fremtiden snævret meget ind. Derfor vil de have lov til at lave store events, udstillinger, foredrag og lokale konkurrencer, så folk kan lære sporten bedre at kende.
Ingen føling
Men det undrer mig, at de ikke har føling med, at man faktisk ikke bør samle folk i store forsamlinger endnu. Op til 10 personer er ok. Men de taler om store events for mere end 500. Vores bestyrelsesformand må være temmelig desperat, hvis han i alvor kan sidde og prøve at få lov til at afholde en konference for 750 mennesker. Ministeren er ikke meget for at give lov til det. Og han har selvfølgelig alle argumenter på plads. Alment helbred kommer først. Atletik kommer i næste række. Han giver ikke lov. Det er sikkert. Men han taler om, at det måske vil være meget mere effektivt, hvis forbundet laver en lang række små events ude i de lokale områder. Måske vil det også være billigere. Bestyrelsesformanden lytter – eller lader, som om at han lytter. Han har ligesom bidt sig fast i ideen med en stor konference.
Konferencelokaler
Han har såmænd også bedt mig om at lede efter egnede lokaler. Så jeg lavede en hurtig søgning på Google: ”Konferencelokaler København” og ja, jeg fandt da ledige lokaler: https://mbkkursuslokaler.dk/konferencelokale/. Jeg printede billeder og prislister ud og gav dem til bestyrelsesformanden, inden hans møde med ministeren startede. Jeg vidste godt, at der ikke bliver givet tilladelse til, at vi kan afholde en konference af den størrelsesorden. Men det er da altid godt, at min chef – bestyrelsesformanden – ved, at jeg kan finde gode lokaler på meget kort tid. At han så har gjort sig selv til grin overfor ministeren og de andre bestyrelsesmedlemmer, er en anden sag. Jeg har næsten ondt af ham. Han er så entusiastisk, at han fuldstændigt glemmer, at vi skal passe på og holde afstand.
Kommer vi videre?
Og det får mig til at tænke på, om vi nogensinde kommer videre. Uden entusiasme. Manden har jo en idé. Han har en plan. Den er dårligt timet. Men den kan da helt sikkert realiseres på et senere tidspunkt, når vi har fået kontrol over den her forfærdelige virus.
Uden entusiasme, så tror jeg ikke, at mit liv ville være særligt spændende. Så ja. Jeg føler på den ene side, at jeg har spildt min tid med at lede efter konferencelokalerne i København. På den anden side, så er min tid ikke spildt. Jeg ved jo, at vi på et eller andet tidspunkt kommer til at holde den konference. Så pyt med, at det er dårlig timing fra min chefs side. Jeg ved, hvor jeg skal henvende mig, når tiden kommer.