Måske er du også et menneske, der kan lide at dyrke sport? Jeg har selv dyrket sport hele mit liv. Jeg har været god til atletik. Især højdespring. Men også løb over mellemlange distancer har jeg været ret god til. Fik faktisk en andenplads ved Danmarksmesterskaberne for en del år siden. Det var i løb. 5000 meter. Jeg har da også haft mange sportsskader igennem hele mit liv som aktiv sportskvinde. Der har været brækkede kraveben efter at være faldet forkert efter et højdespring. Der har også været en masse forstuvede ankler efter at have trådt forkert i et løb. Og ja en masse andre små sportsskader, som ikke har været så alvorlige. Men alvorlige nok til, at jeg ikke kunne træne i nogle uger. Fx sådan noget som en forstuvet ankel eller en sprængt muskel i et ben, fordi man har ignoreret signalerne om at stoppe op og tage det roligt.
Det var dengang
Det er en del år siden nu. Jeg er ikke så aktiv, som jeg var engang. Men jeg kan se på de unge nede i den klub, hvor jeg stadig kommer, at de også får de samme sportsskader, som jeg fik. Men mange gange kommer de meget hurtigere tilbage til træning, end jeg gjorde, da jeg var i deres alder. Det skyldes sikkert nogle af alle de her nye opfindelser, som er kommet på markedet. Alle de tingester, som jeg ikke selv havde adgang til, da jeg var på mit højdepunkt. Fx sådan noget som massagepistoler, som virkeligt kan være effektive, hvis man har forvredet en muskel. Eller de der recovery boots som mange taler om. Jeg har ikke selv prøvet at bruge recovery boots – endnu. Men der er mange, der siger, at de er utroligt nemme at bruge, og at de hjælper dem til at føle sig lettere til bens efter hård løbetræning. Jeg tror sådan set heller ikke, at jeg kommer til at få brug for sådan et par. Egentlig håber jeg det heller ikke.
Ikke flere konkurrencer
Jeg skal jo ikke til konkurrencer og kan tage det med ro med min egen træning. Og dermed behøver jeg heller ikke at yde mit allerbedste. Men jeg kan godt forstå dem, der gerne vil gøre en god indsats, når de skal i konkurrence. Jeg kommer mest i klubben fordi her er hyggeligt. Vi har et godt sammenhold. Og selv om jeg ligesom er bedstemor i klubben, så føler jeg ikke, at de unge synes, at jeg er latterlig, når jeg løber mine 5000 meter. Jeg føler, at de ser mig som en kvindelig atlet, der holder sig i form, og som har mange erfaringer fra stævner, som hun kan dele ud. Og det gør jeg gerne.
Derfor tager jeg også ofte med, hvis klubbens hold skal til et stævne, fx på Fyn eller Jylland. Lidt som sådan en hjælpetræner, der altid holder humøret oppe. Det er nødvendigt. Især hvis der er tale om holdkonkurrencer. Ja. Det er bare en lille del af mit liv. Men det er en værdifuld del af mit liv.